Han blev ofret: Må indlede VM som reserve


    Mads Mensah indleder håndbold-VM som reserve for Danmark.

    Rhein-Neckar Löwen-spilleren er fredag morgen blev sorteret fra af landstræner Gudmundur Gudmundsson inden åbningskampen mod Argentina fredag aften.

    Gudmundsson har indgivet en liste på 16 spillere, der ikke tæller Mads Mensah. Playmakeren kan dog indskrives senere i turneringen.

    – Det har været et svært valg, siger landstræneren i en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).

    – Men vi kan glæde os over at have en fuldt ud kvalificeret og topmotiveret reserve i truppen. Vi har nu to udskiftninger at gøre godt med og som enhver ved, står vi foran en lang og krævende turnering.

    – Som jeg sagde på pressemødet, har vi besluttet os for at starte med 16 spillere i stedet for at skulle ud i pludselig at have to reserver med, hvad det kan indebære af uvished, siger Gudmundur Gudmundsson.

    /ritzau/