Arkivfoto
Aller Media taber torsdag strid i Højesteret til anklagemyndigheden om politiets efterforskning kontra journalisters kildebeskyttelse i Se og Hør-sagen.
Politiet ønsker blandt andet at tjekke mails og telefoner og vil her bruge søgeord som for eksempel “politi” og “sygeplejerske” for at se, om offentligt ansatte har givet ugebladet fortrolige oplysninger mod betaling via den såkaldte tiptelefon.
Både byret og landsret gav politiet lov til i mere eller mindre grad at kigge i det beslaglagte materiale. Formålet med at kigge i computerne er at bevise en eventuel forbrydelse i Se og Hør-sagen. Højesteret stadfæster landsrettens kendelse.
I byretten gav dommeren politiet lov til selv at gennemgå beslaglagt materiale fra mediehuset, for at afgøre om det er relevant for efterforskningen af sagen. Det klagede Aller over, og politiet måtte vente med at kigge, indtil landsretten havde afgjort sagen.
I Østre Landsret i juli blev kendelsen modereret en smule. Det skal være en dommer, der først skal gennemgå materialet og afgøre, om det har betydning for politiets efterforskning.
Men landsretten sagde samtidig, at det er i orden, at alle de beslaglagte mails og andet materiale kopieres og “spejles” hos Rigspolitiet. Aller klagede igen, og politiet måtte vente på Højesterets afgørelse.
Anklagemyndigheden mener, at Se og Hør har tilskyndet tys-tys kilden i Nets, offentligt ansatte og en ansat i et flyselskab til uberettiget at udlevere fortrolige oplysninger.
– Vi anser det for vigtigt, at vi får adgang til materialet, så vi kan komme til bunds i Nets-sagen, sagde politiinspektør Bent Isager-Nielsen, efterforskningschef ved Københavns Vestegns Politi, tidligere til Ritzau.
Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup har angiveligt fortalt politiet, at der var faste kilder på Se og Hørs tiptelefon, hvor man kunne få penge for informationer. De kom ifølge den tidligere chefredaktør fra “hoffet, politiet, sygeplejersker og tårnet i lufthavnen”.
Anklagemyndigheden mener, at Se og Hør ved at betale penge for tip dermed også har givet kilderne en økonomisk motivation til at bryde loven.
Tys-tys-kilden, syv ansatte eller tidligere ansatte fra Aller samt selskabet er blevet sigtet i sagen. Der er lavet omkring 80 afhøringer, men forholdet om muligt brud på tavshedspligten er der ikke spurgt ind til, ifølge advokat for Aller Media Martin Dahl Pedersen.
/ritzau/