Fransk politi er i gang med antiterroraktion


    En antiterroraktion er i gang i den franske by Reims i kølvandet af onsdagens angreb på satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrigs hovedstad, Paris.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    De franske myndigheder mener, at gerningsmændene netop stammer fra Reims, som ligger øst for Paris.

    De er identificeret som Saïd K. og Chérif K., begge født i Paris i henholdsvis 1980 og 1982, og Hamyd M., født i 1996.

    De to første menes at være brødre med fransk statsborgerskab, mens den tredje mistænktes baggrund ikke er oplyst.

    12 personer blev dræbt og 11 såret i forbindelse med angrebet på det satiriske magasins redaktion i den franske hovedstad lidt før klokken 12 onsdag.

    Fire af de sårede er i kritisk tilstand.

    /ritzau/AFP