Eksplosion i Yemen dræber og sårer adskillige mennesker


    En voldsom eksplosion i Yemens hovedstad, Sanaa, har dræbt flere personer, mens mange meldes såret.

    Like localeyes.dk på Facebook

    Det var angiveligt en bilbombe, der gik af foran en politiskole i byen tidlig onsdag morgen.

    Politiet bekræfter over for Reuters, at mange er blevet såret eller dræbt i angrebet.

    Eksplosionen kunne høres på tværs af hovedstaden, og røgen derfra kunne ses på lang afstand, beskriver vidner. Sårede blev fragtet fra stedet i ambulancer, mens lig lå spredt på gaden.

    Angrebet var tilsyneladende rettet mod en gruppe studerende, der stod ude foran politiskolen.

    /ritzau/Reuters