Palæstinenser idømt livstid for teenagedrab


    En israelsk domstol har idømt en palæstinenser fængsel på livstid for at have organiseret bortførelse og drab på tre israelske teenagere, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Hossam Qawasme er samtidig blevet dømt til at betale 250.000 shekel, svarende til 395.000 kroner, i kompensation til ofrenes familier.

    Sagen om de tre israelske teenagere var med til at udløse sidste sommers blodige konflikt mellem israelere og palæstinensere i Gaza.

    /ritzau/AFP