Vestjysk fjernvarmeværk er brudt i brand


    Der er søndag formiddag udbrudt brand i et fjernvarmeværk i Ramme ved Lemvig, oplyser vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Der meldes om en hvid røgfane fra værket, men umiddelbart er der ingen flammer at se, fortæller vagtchefen.

    – Vi er lige ankommet til stedet, så jeg kan endnu ikke sige, hvad det er, der brænder, fortæller Anders Olesen til Ritzau.

    Det er endnu uvist, om branden får betydning for varmeforsyningen i området på en dag, der er præget af forstgrader, og hvor meteorologerne har lovet sne.

    – Det kan da godt være at beboerne i området skal have fat i nogle el-radiatorer, så de kan få noget varme, siger Anders Olesen.

    /ritzau/