27-årig mand stak sin mor i brystet med kniv


    Et skænderi førte til, at en 27-årig mand trak en kniv og stak sin mor på 52 år i brystet lørdag eftermiddag på Skovengen i Kokkedal.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

    Moren er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter, men politiet kan ikke oplyse mere om hendes tilstand. Gerningsmanden er anholdt.

    Politiet modtog anmeldelsen om et knivstikkeri i en bolig på Skovengen klokken 15.40.

    Moren råbte på hjælp, og en anden søn, 18 år, kom til fra boligens 1. sal, og gerningsmanden tog flugten fra stedet.

    Politi og sundhedsfaglig personale befinder sig på gerningsstedet.

    Gerningsmanden blev anholdt klokken 16.05 under politiets efterforskning af området nær gerningsstedet.

    Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag.

    /ritzau/