Der er blevet længere mellem medarbejderne i børnehaven, folkeskolen og hos de ældre borgere, der har brug for hjemmepleje.
I de seneste tre år er 11.000 fuldtidsstillinger i landets kommuner forsvundet, og går regnestykket tilbage til 2009, da personaletallet toppede, er reduktionen på godt 33.000 ansatte, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Det skriver Jyllands-Posten fredag.
Pædagogerne har holdt mest for, og selv om børnetallet er faldet, forklarer det ikke faldet i antallet af ansatte, fastslår Elisa Bergmann, formand for pædagogernes fagforening, Bupl.
– Dækningsgraden er nemlig samtidig blevet højere, så vi passer en større andel af børnene. Færre pædagoger er ensbetydende med dårligere normeringer, og det er meget uheldigt, for det betyder mindre tid og ringere omsorg for børnene, siger hun.
I kommunernes forening, KL, forklarer formand Martin Damm reduktionerne som en blanding af effektiviseringer og serviceforringelser.
– Vi har samlet servicen i større enheder – det gælder skoler, børnehaver og ældrecentre – men samtidig er der da også skåret. Man kan sige, at vi er ved at levere noget tilbage til civilsamfundet og de frivillige, som i de gode år med masser af penge blev gjort til en offentlig opgave, siger han.
I Venstre peger kommunalordfører Jacob Jensen på, at den voldsomme nedgang i medarbejderskaren står i skærende kontrast til regeringens løfte om mere velfærd.
– Det er hult at høre på. Især når regeringen puster sig op og skælder ud på vores planer om nulvækst i kommunerne, når de selv har præsteret minusvækst, siger han.
Den kritik afviser økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og peger på, at regeringen har givet kommunerne lov til at lade velfærden vokse en smule.
– Kommunerne har vurderet, at de kan klare sig for mindre, og det er deres ansvar, siger han.
/ritzau/
