Danmark er ikke det eneste land, hvor politikerne har set sig nødsaget til at skære i udviklingsbistanden for til gengæld at kunne bruge flere penge på at modtage og indkvartere et stigende antal flygtninge.
I Sverige, der har modtaget væsentligt flere flygtninge end Danmark de seneste år, siger bistandsminister Isabella Lövin fra Miljöpartiet, at der skal skæres 1,3 milliarder svenske kroner i bistandsbudgettet næste år. Det svarer til godt én milliard danske kroner, som er det samme beløb, som den danske regering endte med at spare.
– Vi kan ikke føre en generøs bistandspolitik og humanitær flygtningepolitik udelukkende ved at betale til udlandet. Vi skal også vise, at vi kan tage imod de mennesker, der flygter, siger hun til avisen Svenska Dagbladet.
Sveriges udviklingsbistand er på cirka 32 milliarder danske kroner, hvilket er omtrent det dobbelte af det danske budget. I år går omkring fire milliarder af dem til at modtage flygtninge, men næste år øges det til 6,5 milliarder.
De ekstra penge kan ifølge Isabella Lövin hentes ved at spare på bistanden til Asien, bidraget til Verdensbanken samt FN’s vaccinationsprogram.
– Den tidligere regering øgede støtten til vaccinationer vældig meget. Man kan spørge sig selv, hvor relevant det er, at Sverige skal være så stor en bidragyder i forskellige sammenhænge, siger hun.
Borgerkrigen i Syrien har ført til den største flygtningestrøm til Vesteuropa siden borgerkrigen på Balkan i midten af halvfemserne. Den danske regering har anslået, der kommer 20.000 asylansøgere til landet i år, mens Sverige ventes at tage imod mellem 80.000 og 105.000 asylansøgere.
Den svenske regering skal nu forhandle med organisationer og partier om, hvordan besparelser gennemføres bedst muligt.
/ritzau/
