Klamt: Gedeost giver blodig diarré


    Fødevarestyrelsen advarer efter et tip fra de franske myndigheder om gedeosten Pelardon fra Fermier de la Borie. Gedeosten kan, ifølge de franske myndigheder, indeholde en særlig ondartet E.coli-bakterie.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Bakterien kan give voldsomme mavesmerter, blodig diarré og i sjældne tilfælde nyresvigt. Fødevarestyrelsen fik fredag aften beskeden fra de franske fødevaremyndigheder, men de har endnu ikke noget overblik, hvilke danske butikker, der sælger osten.

    – Vi har ikke kunne få oplyst til hvilke danske importører, den er solgt til. De oplysninger har vi ikke fra Frankrig, oplyser presseansvarlig Erik Jepsen fra Fødevarestyrelsen, der siger, at man regner med at få oplysningerne senere lørdag.

    Man har fra Fødevarestyrelsens side taget kontakt til det danske importørnetværk for at få opklaret, hvor gedeosten sælges.

    /ritzau/