Med ni dage til midtvejsvalget i USA skal den demokratiske præsident, Barack Obama, til at forberede sig på et stormvejr. Meningsmålinger viser, at republikanerne vil sætte sig på hele magten i Kongressen.
I det stærkt polariserede USA er det en rigtig skidt nyhed for præsidenten. Han kan se frem til, at alle væsentlige politiske initiativer de næste to år vil blive klippet i stumper og stykker af republikanerne. De har lovet at gøre alt for for at torpedere Obamas sundhedsreform.
Obama er mere upopulær blandt amerikanerne, end han har været på noget tidligere tidspunkt som præsident. Mange er dybt desillusionerede over den modgang, de føler, de har haft siden finanskrisen i 2008.
De demokratiske kandidater frygter, det vil ramme dem på valgdagen.
– I disse afsluttende dage står den beslutning, som amerikanerne står over for, endnu klarere: En stemme på en demokrat er en stemme på Obamas politik, lyder det advarende fra formanden for republikanernes nationalkomité, Reince Priebus.
Men før gravskriften skrives over præsidenten, så skal der skelnes mellem, hvad der stemmes om ved midtvejsvalget.
Kongressen består af to kamre – Repræsentanternes Hus og Senatet. Republikanerne vil stensikkert have et flertal i Repræsentanternes Hus efter valget.
Så al fokus er på Senatet, hvor Demokraterne i dag har et flertal. En tredjedel af Senatet med 100 medlemmer er på valg.
Hvis republikanerne kan vinde seks pladser i stater, hvor der i dag er demokratiske senatorer, så vil de få 51 mandater og nok til et flertal i Senatet. Det viser en sammenregning af meningsmålinger fra realclearpolitics.com lige nu, at de vil nå. Men opløbet er tæt i stater som Iowa, Kentucky og North Carolina.
Det er værd at bemærke, at republikanerne risikerer at tabe i de to konservative stater Georgia og Kansas, der traditionelt stemmer republikansk.
Så spændingen er intakt.
Ved midtvejsvalget afholdes der også guvernørvalg i en lang række stater, ligesom der afvikles lokalvalg og en række lokale folkeafstemninger.
/ritzau/
