At blive set over skulderen og føle at andre kontrollerer ens arbejdstid er ikke noget, de fleste ansatte ville bryde sig om. Ikke desto mindre føler lærerne, at de nye arbejdstidsregler er et udtryk for kontrol. Det skriver Berlingske fredag.
Det er et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som viser, at lidt flere end otte ud af ti lærere mener, at arbejdstidsreglerne signalerer mistillid til deres arbejde og går ud på at kontrollere deres arbejdstid.
Ligeledes er otte ud af ti lærere uenige eller overvejende uenige i, at de nye arbejdstidsregler vil give lærerne gode muligheder for at levere god undervisning.
Skoleledernes formand, Claus Hjortdal, er ikke overrasket over, at lærerne vurderer den kommunale og nationale ledelse så negativt.
Til gengæld glæder han sig over, at lærerne opfatter skolelederens ledelse som mere støttende, og han roser skoleledernes arbejde med at omsætte en svært start til fungerende praksis.
– Vi kan se, at det virker, når skolelederne holder fokus på målet og visionerne – hvorfor driver vi skole – og samtidig anerkender de lærere, som går med på den præmis. Det skaber et godt arbejdsmiljø, og en tro på, at lederen vil det rigtige, siger han til Berlingske.
Det er især den manglende forberedelsestid, som af lærerne har fået hug, og som de angriber for at sænke kvaliteten af undervisningen.
Men Claus Hjortdal påpeger, at mindre forberedelsestid ikke nødvendigvis er lig med dårligere undervisning.
– Når Anders Bondo siger, at der nu er flere lærere, der underviser efter lærebøgerne, behøver det ikke automatisk betyde en kvalitetsnedgang. Mange lærere har lavet deres egne materialer, men det gør det ikke nødvendigvis mere kvalificeret, end når det er folk, der har forstand på det. Håndlavet og hjemmelavet er ikke nødvendigvis bedst, siger han til avisen.
Newspaq
