Han regnes som den største politiske reformator i Australien og grundlægger af den moderne stat.
Fredag døde Gough Whitlam, 98 år. Skønt kun tre år som premierminister, så sørgede han for, at der blev rusket grundigt op i et dybt konservativt Australien, efter Arbejderpartiet i 1972 for første gang i 23 år havde sikret sig regeringsmagten
Fra 1972 til 1975 ophævede han som regeringschef værnepligten, han indførte frie universitetsuddannelser, anerkendte det kommunistiske Kina, trak de australske styrker hjem fra Vietnam-krig, ophævede dødsstraffen og nedsatte valgalderen til 18 år.
Men frem for alt huskes han for det livtag, han tog med racismen. Hvid overmagt var en næsten gudgivet tilstand i Australien, indtil Whitlam kom til magten.
Han sikrede indvandrere fra Asien og andre områder af verden rettigheder, som de ikke tidligere havde kendt til.
– Han var en kærlig og opofrende far, han var en kilde til inspiration for os og vores familie og millioner af australiere, siger hans fire børn i mindeord.
Men han var ikke bare en stor reformator. Han var også en person, der splittede. Han blev betegnet som en aristokrat, der hele tiden kom på kant med sine ministre. De konservative hadede ham.
Det var ikke vælgerne, der fældede ham. Det blev den tidligere britiske kolonimagt.
Den britiske dronnings generalguvernør i Australien fyrede ganske enkelt Whitlam, og det ledte til, at den konservative Malmcom Fraser overtog magten.
Det var sidste gang, at den detroniserede britiske kolonimagt dristede sig til så åbenlyst at blande sig i den forfatningsmæssige orden i Australien.
– Han var en gigant i sin tid, siger Australiens konservative premierminister, Tony Abbott, i mindeord.
– Han forandrede sit land for altid, lyder det fra det britiske arbejderpartis leder, Ed Miliband.
/ritzau/AFP
