Skal man ud at købe nyt hus, kan der i øjeblikket være mulighed for at gøre en god handel, hvis man altså ikke lige bosætter sig omkring hovedstaden.
Således falder huspriserne i fire ud landets fem regioner. Kun i Region Hovedstaden har der været stigende priser i årets tredje kvartal. Det viser Danske Banks og ejendomsmæglerkæden Homes husprisindeks.
Huspriserne faldt 2,1 procent fra andet til tredje kvartal. Det svarer til, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris er faldet til 12.100 kroner fra 12.350 kroner. I Region Hovedstaden steg huspriserne 1,2 procent i perioden.
Set et år tilbage i tiden er huspriserne på landsplan dog steget 1,4 procent.
/ritzau/