En person ligger torsdag middag under et tog ved Bella Centrets metrostation efter en påkørsel omkring klokken 11.30, oplyser Københavns Politi.
– De venter på, at strømmen blev slukket i skinnerne, og vi arbejder på stedet, hvor vi afhører chokerede vidner til påkørslen, siger vagtchef Henrik Brix til Ritzau.
Der er nu slukket for strømmen i skinnerne, og op mod 20 personer fra Københavns Brandvæsen arbejder på at få personen ud, oplyser Peter Westh, operationschef i Københavns Brandvæsen til Ritzau.
Der er formentlig tale om en kvinde, oplyser politiet. Det er uvist, om kvinden fortsat er i live, og hvorvidt der er tale om en ulykke eller et selvmordsforsøg.
/ritzau/