Vanvittig spritbilist – fem biler konfiskeret


    En 46-årig mandlig bilist blev onsdag stoppet på Nymindegabvej i Varde.

    Betjentene kender den 46-årige bilist fra Outrup, nord for Varde, særdeles godt da han er taget tæt på 10 gange for spritkørsel, og derfor frakendt kørekortet helt og aldeles.

    Tro mod vanen var manden spirituspåvirket og hans bil blev konfiskeret på stedet – det var den femte bil der blev konfiskeret fra den spirituspåvirkede mand.

    Mandag i sidste uge havde politiet ellers igen taget ham for spirituskørsel og beslagt den fjerde bil – men den 46-årige mand er tydeligvis fuldstændig ligeglad.

    Antallet af sigtelser for spirituskørsel vil med stor sikkerhed medføre astronomisk bøde, og en ubetinget fængselsstraf til den 46-årige mand.