Vejle Boldklub er mandag nået et skridt nærmere en redning, da det mandag er lykkedes at indgå en akkordordning med klubbens største kreditorer.
Det betyder, at kreditorerne ikke vil kræve at få alle de penge, som de har til gode i den konkurstruede klub.
Det er samtidig blevet aftalt, at Vejle Boldklub generhverver 50 procent af spillerrettighederne, hvilket får betydning, hvis klubben sælger sine spillere.
– Jeg synes, at alle, som holder af VB, i dag kan være glade for, at der stadig – foruden den mentale opbakning – er personer, selskaber, bank og Vejle Kommune med flere, som støtter op økonomisk for, at klubben fortsat kan bestå – endda i en forstærket udgave, siger den afgående bestyrelsesformand Lars Skou i en børsmeddelelse.
/ritzau/