Øresunddsbroen åben igen


    Arkivfoto


    Øresundsbroen var lukket i begge retninger mandag formiddag på grund af en trafikulykke. Men kort før middag åbnede politiet op for trafik igen, oplyser Københavns Politi.

    Like localeyes.dk på Facebook

    – Så er der ryddet op. Øresundsbroen er åben i begge retninger. En del kø kan forventes, skriver Københavns Politi på Twitter.

    – Vi har en bil på taget, og det spærrer. Det kommer i hvert fald til at tage en time, før vi kan åbne op igen, sagde vagtchef Michael Andersen tidligere på formiddagen til Ritzau.

    – Broen skal lige tømmes for biler, før vi kan komme frem, fortalte han.

    LÆS OGSÅ: Trafikulykke lukker Øresundsbroen i begge retninger
    Der er umiddelbart ingen alvorligt tilskadekomne, oplyser politiet.

    Sidste gang, alt trafik var stoppet på broen til Sverige, var i august, hvor man frygtede, at en lastbil var for høj til tunnelen. Den måtte derfor vende om og returnere til Sverige, hvilket lukkede ned for trafikken i begge retninger.

    Lastbilen sad ikke i klemme, men politiet skulle overvære en kontrol af højden, før man besluttede, at den skulle vende om.

    /ritzau/