Mange voksne, der i dag søger aktindsigt i deres egne sager for at få bedre styr på fortiden og deres egen historie, må gå forgæves. For landets kommuner er kun forpligtet til at gemme de sager, hvor et barn blev anbragt uden for hjemmet. Det skriver Politiken søndag.
I alle andre børnesager frem til 2007, da digitaliseringen for alvor var i gang, skal kommunerne ifølge arkivreglerne kun bevare en stikprøve på godt tre procent i arkiverne. De resterende sager må kommunerne makulere, når de vurderer, at der ikke længere er brug for dem.
Men dermed går alt for mange sager tabt, mener professor Hanne Warming fra Roskilde Universitet, der beskæftiger sig med udsatte børn:
– For personer med traumer i bagagen er det at genskabe sin livshistorie afgørende, og vi bør slet ikke smide sagsakter ud, siger Hanne Warming til Politiken.
Hun forklarer, at der først de senere år er kommet fokus på, hvordan det at genskabe sin historie hjælper de mennesker, der oplevede omsorgssvigt som børn.
Også Lisbeth Zornig Andersen, tidligere børnerådsformand, har oplevet, at gamle sager er kasseret. I forbindelse med dokumentarserien ‘De brændte børn’ var hun ude for, at en kommune havde mistet alle sagsakter, og at en anden nægtede, at barnet havde boet der.
– Men for mange er sagsakterne det eneste billedalbum, de har fra deres barndom. Det eneste sted, de kan se, hvem der har truffet hvilke valg, siger Lisbeth Zornig Andersen til Politiken.
Et par, der står frem i Politiken og som selv har hver sin børnesag bag sig, har skrevet til alle landets borgmestre for at undersøge, hvor længe kommunerne beholder de 97 procent af børnesagerne, som ikke skal bevares for eftertiden.
Svarene fra de 67 kommuner, som vendte tilbage, viser, at nogle gemmer sagerne i fem år, efter at de er lukket, mens andre gemmer dem i 10 år.
Statens Arkiver oplyser, at sagerne smides ud, fordi det er for dyrt at bevare alt, og KL henviser til, at borgere ikke for altid skal være en socialsag.
Arkivreglerne hører under kulturminister Marianne Jelved (R), som er indstillet på at se på en revision af reglerne.
– Det ville være rimeligt, at man blev spurgt, før ens sagsakter blev makuleret, siger Marianne Jelved til Politiken.
/ritzau/
