Biljagt i København: Endte på tre hjul på Nørrebro


    Politiet forsøgte fredag morgen at standse en svensk indregistreret BMW 525 omkring Vestersøgade i indre by i København. Men manden bag rattet havde ikke til sinde at stoppe og trykkede speederen i bund.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    – Han prøver at køre fra politiet, så vi eftersætter selvfølgelig, bekræfter vagtchef Henrik Stormer fra politiet til bt.dk

    Ved Bispeengbuen går det galt, da flugtbilisten forsøger at klemme sig ind mellem to andre bilister, og han havner i rabatten med det ene forhjul revet af.

    Det får dog ikke manden til at stoppe. Han forsøger at flugten på tre hjul, men når kun 500 meter længere før end han bliver bragt til standsning af politiet.

    Ingen mennesker kom til skade under biljagten. Hvorfor manden stak af er ikke oplyst.