Fredag aften er en mand omkommet ved en drukneulykke i Hundested.
Manden blev fundet drivende i vandet under endnu ukendte omstændigheder omkring kl. 22.00.
Ambulancer, akutlæge, redningsfolk og politi rykkede ud til findestedet på Klintevej, hvor der blev forsøgt livreddende førstehjælp.
Ulykkeligvis var det ikke muligt at redde mandens liv, og han blev erklæret død på stedet.
Nordsjællands Politi arbejder først på natten fortsat på at underrette de pårørende.