Reform får børn til at droppe sport


    Længere dage i klasselokalet får skolebørn til at droppe ridning, fodbold og fitness.

    Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

    Hvert femte forælder svarer i undersøgelsen, at deres børn har droppet aktiviteterne efter skoletid, fordi de simpelthen ikke længere kan nå det.

    Flere end 1000 forældre med børn i folkeskolen er blevet spurgt. De forældre, som har mere end ét barn i folkeskolen, er blevet bedt om at tage udgangspunkt i enten den ældste eller yngste.

    Børnenes motion er ellers en vigtig del af den nye skolereform, hvor der stilles krav om, at alle børn har 45 minutters fysisk aktivitet hver dag.

    Men på trods af det nye krav om motion i løbet af skoledagen, kan idrætten i skolen ikke erstatte goderne ved at gå til fritidsaktiviteter, lyder det fra Andreas Rasch, som er forskningschef på Via University College.

    – Idræt i skolen kan ikke erstatte at gå til andre fritidstilbud. For eleverne er det vigtigt at gå til de sportsgrene de nu dyrker – ikke mindst fordi, det også er med til at skabe motivation for at gå i skole, siger han til DR Nyheder.

    Veronika Clausager, der går i 7. klasse, er en af dem, som har droppet sin fritidsaktivitet, fordi hendes skoleuge er blevet udvidet med seks-syv timer.

    – Jeg får først fri fra skole klokken 16.15 nu, og fitness begynder klokken 15. Så jeg er stoppet med at træne. Det bliver bare for stressende det hele, fortæller hun til DR Nyheder.

    – Det her havde jeg valgt at gå til, fordi det er sjovt. Man bliver tvunget til at lave det ovre på skolen. Så det er ikke lige så fedt, siger hun.

    Men undervisningsminister Christine Antorini (S) mener ikke, at det nødvendigvis er et problem, at skolebørn dropper deres fritidsaktiviteter.

    – Det kan være, fordi skolen har lavet et samarbejde med det lokale idrætsliv, så børnene laver flere aktiviteter i løbet af skoledagen, siger hun til DR Nyheder.

    Epinions undersøgelse af skolebørnenes fritidsaktiviteter er repræsentativ på køn, alder, geografi, uddannelse og politisk ståsted. Dataene er blevet indsamlet i perioden 1. til 7. september 2014.

    /ritzau/