Det er meget sandsynligt, at terrorister har planer om at udføre et terrorangreb i Storbritannien.
Derfor hæver de britiske myndighederne nu trusselsniveauet for terror til det næsthøjeste niveau, siger indenrigsminister Theresa May i en udtalelse ifølge flere britiske medier.
Opjusteringen sker ikke på baggrund af konkrete efterretninger, men derimod som en reaktion på de tiltagende krigshandlinger i Irak og Syrien.
– Det betyder, at et terroristangreb er meget sandsynligt, men der er ikke nogen efterretninger, der indikerer, at et angreb skal være nært forestående, siger indenrigsministeren.
/ritzau/Reuters