Det skal være langt sværere for indbyggere i kommende EU-medlemslande at tage arbejde og ophold i Storbritannien.
Sådan lyder det mandag i en tale fra vicepremierminister Nick Clegg, der dermed tager hul på et ømtåleligt emne i Storbritannien ni måneder før valget til det britiske parlament.
Som det er i dag, skal indbyggerne i nye EU-lande vente i op til syv år, før de får ret til at bo og arbejde i andre EU-lande.
Men Nick Clegg vil i en tale mandag foreslå en forlængelse af den periode, fordi de økonomiske forskelle mellem de etablerede EU-lande og de nye EU-lande er så stor, at det risikerer at overstrømme Storbritannien med folk fra fattigere egne af EU.
Diskussionen om velfærdsturisme foregår ikke kun i Storbritannien. I Danmark og andre lande i Vesteuropa fyldte diskussionen om indvandringen fra blandt andet Bulgarien og Rumænien meget op til valget til Europa-Parlamentet i maj.
Diskussionen var blandt andet medvirkende til, at Dansk Folkeparti og det britiske Ukip-parti fik et rigtig godt valg. Begge partier argumenterede for at stramme kravene til indvandrere fra de nye EU-lande.
– Jeg siger dette som en proeuropæer: Det er kun fair, at vi justerer den fri bevægelighed til at afspejle realiteterne, lyder det i talen fra Nick Clegg.
– Det her handler ikke om at sætte lås og slå på døren, men om at stabilisere strømmen af folk, der kommer ind i Storbritannien, siger han.
Blandt de lande, der lige nu er blandt de mulige nye EU-medlemmer er Albanien, Island, Montenegro og Serbien, men den nye formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker har allerede sagt, at der ikke kommer nye medlemmer de næste fem år.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet de EU-skeptiske briter en afstemning om selve EU-medlemskabet, hvis hans konservative regering bliver genvalgt ved næste års parlamentsvalg.
/ritzau/AFP
