Det såkaldte nyttejobs er en del af kontanthjælpreformen, og trådte i kraft 1. januar 2014.
Nyttejobordningen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal yde en indsats for at modtage kontant hjælp og ydføre en samfundsnyttig opgave.
Og nu er ordningen ved at komme i system rundt om i kommunerne. Siden januar er antallet af kommuner, der sender ledige i nyttejob steget fra 25 til 76 i april. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.
Nyttejobbene kan variere meget, men går blandt andet på, at rense strande, læse bøger op, gå ture med de ældre, holde ukrudtet nede på grønne arealer og meget mere.
På rigtig mange måder viser ordningen nu, at være en succes. Det siger arbejdsmarkedchef i Varde Kommune, Erik Schultz til DR Syd.
Varde Kommune har ikke oplevet problemer med de borgere, der indgår i nyttejobordningen.
– De ved jo godt, at hvis ikke man deltager i sine nyttejobs, så stopper kontanthjælpen også. Så det har en konsekvens ikke at deltage, siger han.
En væsentlig begrundelse for nyttejobbene er, at de skal motivere de ledige til at gå i gang med en uddannelse eller selv finde et job. Og her er tendensen, at rigtig mange unge takker nej til et nyttejob, når de hører om vilkårene.
I Sønderborg oplever jobcenterchef Anne Kirk også, at det mest er de ældre jobsøgende, der møder op, når ispapir og andet skal samles op på strandene.
Det vi kan konstatere er, at de, der møder op i nyttejobs, er temmelig meget over 30 år. De unge har ikke lige set det her som noget, der er specielt godt, siger hun til DR Syd.
– Så man bare konstatere, at redskabet virker. Så går de unge altså ud og tager sig et sommerferiearbejde. Og det er jo helt fint, siger Anne Kirk.
Fra 1. januar til 1. april er antallet af nyttejobforløb steget fra 253 til 1.363 oplyser Beskæftigelsesministeriet.
