FAKTA: Her er det sidste årtis værste flyulykker


    Her følger de værste flyulykker i de seneste 10 år, som man har overblik over:

    * 17. juli 2014: – Et passagerfly fra Malaysian Airlines på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur skydes angiveligt ned med et jord-til-luft-missil på vej hen over det uroplagede østlige Ukraine. Alle 295 ombordværende meldes dræbt.

    * 24. marts 2014 – Alle 239 passagerer på det forsvundne Boeing 777-fly fra Malaysia Airlines formodes døde, efter at flyet har været forsvundet i mere end to uger.

    * 20. april 2012 – En Bhoja Air Boeing 737 forulykker, da flyet nærmer sig lufthavnen i Pakistans hovedstad, Islamabad. Alle 127 mennesker om bord mister livet.

    * 22. maj 2010 – Et Boeing 737 passagerfly styrter i en dal tæt på landing i det sydlige Indien, bryder ud i flammer og dræber 158 mennesker.

    * 15. juli 2009 – 168 mennesker dør, da et russisk Tupolev passagerfly styrter ned på en mark i Iran.

    * 30. juni 2009 – Et Airbus 310 fly styrter i det Indiske Ocean. 152 mennesker omkommer. En 13-årig pige overlever mirakuløst som den eneste.

    * 1. juni 2009 – 228 mennesker mister livet, da et Airbus 330 passagerfly styrter ned i Atlanterhavet på ruten imellem Rio de Janeiro og Paris.

    * 20. august 2008 – 153 mennesker dør, da en maskine fra det SAS-ejede selskab Spanair forulykker i den spanske by Madrid.

    * 18. juli 2007 – 199 mennesker omkommer, da et indenrigsfly styrter ned ved São Paulo i Brasilien.

    * 22. august 2006 – 170 mennesker mister livet i Ukraine, hvor et russisk passagerfly af typen Tupolev 154-fly styrter ned fra 10 kilometers højde.

    * 9. juli 2006 – Et Airbus-300-fly fra det russiske selskab S7 kører af landingsbanen i Sibirien. 122 mennesker dør.

    * 6. december 2005 – 120 mennesker dør, da et iransk militærfly styrter ned nær Teheran.

    * 23. november 2005 – I Nigeria styrter et Boeing 737-fly fra selskabet Bellview ned. 117 mennesker omkommer.

    * 16. august 2005 – Et colombiansk passagerfly styrter ned i Venezuela. 160 mennesker dør.

    * 5. august 2005 – På Sumatra i Indonesien forulykker et Boeing 737-fly fra selskabet Mandala Airlines kort efter starten. Alle 149 om bord dør.

    * 14. juli 2005 – En Boeing 737 fra det cypriotiske selskab Helios styrter ned i Grækenland. 121 mennesker mister livet.

    /ritzau/