Nyt luftangreb dræber seks i Gazastriben


    Eskaleringen i konflikten mellem Hamas og Israel fortsætter natten til onsdag lokal tid.

    En nyt israelsk luftangreb på et hus i den nordlige del af Gazastriben har dræbt seks personer, oplyser hospitalskilder.

    Dermed fortsætter Israels militære operation imod palæstinensiske militante på anden dag.

    Angrebet ramte et hjem i Beit Hanoun, som ligger nord for Gaza City, fortæller en talsmand for det lokale beredskab uden at komme med yderligere oplysninger.

    Tirsdag blev adskillige palæstinensere dræbt i lignende angreb, der skete som svar på, at militante Hamas-folk sendte raketter ind over grænsen til Israel.

    /ritzau/AFP