Familier strides inden årsdag for norsk massakre


    Intern splid og konflikter mellem ofre og pårørende præger forberedelserne til markeringen af årsdagen for Anders Breiviks angreb på Oslo og øen Utøya den 22. juli 2011.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    – I starten var der et vældigt stærkt sammenhold mellem alle berørte, både efterladte og overlevende. Men i dag oplever vi ikke sammenholdet længere.

    – Vi er mange, der ikke længere føler os inkluderet, siger Sissel og Stein Ivar Stenberg til det norske nyhedsbureau NTB.

    Deres datter, den 17-årige Victoria, blev skudt og dræbt på Utøya på den skæbnesvangre julidag.

    Tre år efter angrebet er savnet og sorgen lige så intenst, og konflikterne, som er eskaleret mellem grupperne af de berørte, gør ikke livet lettere, fortæller ægteparret.

    Det er særligt planerne om at genopbygge Utøya og om igen at afholde sommerlejre på øen, som flere pårørende finder svært krænkende. Dette forår har vedtagelsen om at opføre et nationalt mindesmærke ført til yderligere polarisering.

    I år har 10 familier sågar meldt sig ud af “National støttegruppe efter 22. juli-hændelserne” i protest mod, at gruppen har vedtaget at støtte Arbeiderpartiets ungdomsorganisations (AUF) planer om en genopbygning af øen.

    Og på sociale medier og i netavisernes kommentarfelter er tonen mellem de berørte blevet hårdere og mere uforsonlig.

    – De, der ikke støtter en genopbygning af Utøya, føler sig ikke længere inkluderet i støttegruppen, siger Sissel og Stein Ivar Stenberg.

    Krisepsykologer er ikke overrasket over splittelserne. Til NTB fortæller de, at mønstret gentager sig i kølvandet på store ulykker og katastrofer.

    – Efter for eksempel Estonia-ulykken blev der oprettet flere støttegrupper, som delvist modarbejdede hinanden, og det er også kendt fra andre katastrofer, at overlevende og efterladte er gået op mod hinanden, fortæller psykolog Atle Dyregrov, som har arbejdet med en række ulykker i både Norge og andre lande.

    Den samme oplevelse har krisepsykiater Lars Weisæth, der har forsket i reaktioner på blandt andet tsunamikatastrofen i 2004.

    – Når man kommer tilbage til hverdagen, så kommer forskellene frem, siger han.

    /ritzau/NTB