Vi undgår det direkte møde med handicappede


    Danskerne bakker utvetydigt op om lige rettigheder til handicappede i samfundet, men så snart en handicappet kommer lidt for tæt på, ophører tolerancen tilsyneladende.

    Det viser en ny undersøgelse fra Det Centrale Handicapråd. Faktisk undgår mange helt kontakten, skriver Jyllands-Posten onsdag.

    Det sker blandt andet på cafeer, i toge og i busser.

    Men ifølge formand for Det Centrale Handicapråd, Tue Byskov Bøtkjær, handler det ikke om afsky over for handicappede eller onde danskere.

    – Jeg har aldrig mødt nogen, der bevidst har en negativ holdning over for mennesker med handicap, siger han til avisen og tilføjer:

    – Men mange føler sig ikke klædt ordentligt på til mødet med vedkommende, og så kan man godt komme til at opføre sig lidt kluntet eller helt undgå kontakten for ikke at stå i en ubehagelig situation.

    Rapporten er lavet i forbindelse med regeringens handicappolitiske handlingsplan og bygger på knap 50 undersøgelser fra både Danmark og udlandet om almindelige borgeres holdning til personer med handicap.

    En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra 2013 viser, at knap hver tredje dansker ville vælge et bord “lidt væk” på en café, hvor der sad en gruppe mennesker med åbenlyse handicap.

    I toget ville 47 procent af danskerne kun føle sig godt tilpas, hvis de ikke sidder lige ved siden af eller over for en person med handicap, viser SFI’s tal.

    Der er dog forskel på handicappede i danskernes øjne. Mens stort set ingen ville have noget imod at sidde ved siden af en blind eller døv person, vokser modstanden markant, hvis en handicappet savler eller er udviklingshæmmet.

    Jo større kendskab befolkningen har, jo mere tilbøjelig er man til at tage kontakt i stedet for at undgå den.

    – Der er mange fejlfortolkninger og misforståelser – mange tror, at en spastiker per definition også er retarderet, eller at hvis man taler langsomt, så tænker man sikkert også langsomt. Men det er ikke folks hensigter, den er gal med – det er oplysninger, siger Bøtkjær til Jyllands-Posten.

    Rådet har dog endnu ikke udarbejdet konkrete bud på, hvad der skal gøres ved problemet.

    /ritzau/