Bombemanden i Stockholm har overgivet sig


    Bombedramaet i Gamla Stan i Stockholm sluttede kort før klokken 20, da den formodede bombemand overgav sig til politiet.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det skriver public service stationen SVT på sin hjemmeside.

    Man gik ved 14.30-tiden ind i Civil Right Defenders lokaler på Stora nygatan 26. Manden, der ifølge vidner havde en slags bombevest eller bombebælte på, truede med at sprænge bygningen i luften.

    Han skal også være kommet med trusler mod regeringspartiet Moderaternes og Socialdemokraternes partikontorer.

    Men efter omkring en times forhandlinger med politiet, gav han klokken 19.40 op.

    Politiets pressetalsmand Kjell Lindgren siger til SVT, at anholdelsen foregik udramatisk, og at ingen er kommet til skade.

    Politiet skal nu gennemsøge lokalerne for at sikre sig, at der ikke ligger sprængstoffer.

    Manden er blev sigtet for trusler, men Lindgren vil ikke oplyse noget om bombemandens motiv.

    /ritzau/