Når Statens Serum Institut udleverer millioner af personfølsomme data om danskernes sundhed til forskere og firmaer, så er det på kant med loven.
Det vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, over for Berlingske.
– Tavshedspligten og retten til fortrolighed er mere blevet til undtagelsen end hovedreglen. Vi kan især frygte, at patienter bliver tilbageholdende med at søge behandling, og at lægerne ikke får alle nødvendige oplysninger, siger han ifølge avisen.
Statens Serum Institut vurderer selv, at instituttet årligt videregiver “flere millioner cpr-numre” til forskningsprojekter.
Det sker med hjemmel i persondataloven, som kræver “væsentlig samfundsmæssig betydning”, og at databehandlingen er “nødvendig” for projektet.
Kent Kristensen mener dog, at udleveringen er “voldsom” og på kant med loven.
– Loven siger, at man kun må videregive det absolut nødvendige. I mange tilfælde handler dataudvekslingen om, at virksomhederne eller institutionerne forsøger at finde forsøgspersoner. Der er ingen grund til, at forskerne ikke bare kunne få anonyme lister med en kode til hver person, mener lektoren.
Han peger på, at virksomhederne så kan finde de relevante forsøgspersoner og sende koderne tilbage til Statens Serum Institut, der kan skrive direkte til forsøgspersonerne. Dermed undgår man at udveksle eksempelvis cpr-numre, navne og adresser, skriver Berlingske.
Internationale medicinalvirksomheder som Pfizer og AstraZeneca får blandt andet dataudtræk fra staten.
Hos Statens Serum Institut henviser man til, at dataansøgere har indhentet de fornødne tilladelser, inden de kan få udleveret data, og at lovgivningen er ens for både offentlige institutioner og private firmaer.
/ritzau/
