De nationale test er blevet en form for kontrolinstrument, og derfor har de nu en helt anden karakter, end de pædagogiske test som lærerne tidligere præsenterede eleverne for. Det smitter af på elever, lærere og hele skolen.
Det siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
– Testene får en kontrolkarakter hele vejen igennem. Ikke kun i forhold til eleven, men også i forhold til hele skolen, siger han.
Eksamensangst er begyndt at påvirke elever helt ned i de mindste klassetrin, skriver Kristeligt Dagblad.
Det er resultatet af en stadig mere præstationspræget kultur, men også af at vi ofte bruger test og prøver forkert, mener Andreas Rasch-Christensen, forskningsleder på Via University College.
– Test og prøver selv i de mindre klasser kan sagtens virke motiverende og læringsfremmende. Men det er en balancegang, som ikke alle elever mestrer, og det kræver en meget tæt dialog mellem lærer og elev i forhold til at forstå og bruge resultaterne, siger han til avisen.
Og der hvor balancen tipper, og eleverne oplever forskellige former for angst, fastlåser testkulturen eleverne frem for at fremme deres færdigheder, mener Andreas Rasch-Christensen.
– Derfor er vi nødt til at finde ud af, hvem eksamensangsten rammer, og hvad der er afgørende, siger han.
Ifølge Anders Bondo Christensen har man ikke set de nationale test give et fagligt løft af eleverne. Han efterlyser pædagogiske test, der følger op på undervisningen og kan understøtte den enkelte elev.
– I og med at man laver det til et nationalt testprogram, og skolens resultater skal sendes videre til kommunalbestyrelsen, og efter den nye skolereform også er det parameter, der skal afgøre om en skole er god eller ej, så får de her test en hel anden karakter, siger han og fortsætter:
– Men når vi har det her testprogram, skal vi selvfølgelig gøre alt for, at de ikke får de negative konsekvenser for eleverne, og det gør lærerne også.
/ritzau/
