Avis: Løkke siger han bliver og kæmper


    Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, har meddelt Venstres hovedbestyrelse, at han bliver og kæmper. Det erfarer Politiken.

    Flere kilder bekræfter oplysningen overfor Ritzau.

    Ifølge Politiken og DR er der derfor nu lagt op til to afstemninger i hovedbestyrelsen.

    Den ene afstemning skal afklare, om hovedbestyrelsen fortsat har tillid til Løkke som formand.

    Den anden skal afklare, om der skal indkaldes til et ekstraordinært landsmøde, hvor de menige medlemmer kan tage stilling til Løkkes formandskab.

    /ritzau/