Transportordfører trækker støtte til Løkke


    Endnu et Venstre-medlem af Folketinget står nu frem og undsiger partiformand Lars Løkke Rasmussen.

    Som den fjerde fra Venstres 47 mand store folketingsgruppe fastslår transportordfører Kristian Pihl Lorentzen over for TV/Midt-Vest, at Lars Løkke Rasmussen ikke længere er den rigtige formand for partiet.

    – Nu skal politikken tilbage i hovedsædet. Danmark har brug for Venstres politik, og det kan vi kun få uden Lars Løkke Rasmussen, siger Kristian Pihl Lorentzen til TV/Midt-Vest.

    /ritzau/