12-årige piger i blodrus: Stak veninde 19 gange med kniv


    To 12-årige piger er mistænkt for at have lokket en jævnaldrende veninde ind i et skovområde nær Milwaukee i den amerikanske delstat Wisconsin, hvor en af pigerne stak offeret 19 gange med kniv og efterlod hende.

    LÆS OGSÅ: Tv: Kvinde stukket med 18 knivstik

    Veninden, der kravlede hårdt såret fra gerningsstedet, blev fundet lørdag i en vejside af en cyklist og er nu i stabil tilstand, siger politichef Russell Jack ifølge CNN.

    De to 12-årige piger blev anholdt nogle timer senere og var mandag i politiets varetægt, hvor de er anklaget for forsøg på overlagt drab.

    Pigerne gik alle på den samme skole og havde sovet sammen fredag nat hos en af de mistænkte.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Begge mistænkte var optaget af en fiktiv karakter på nettet, der ofte skrev historier om død og gru, fortæller Russell Jack på et pressemøde.

    – Med baggrund i vores efterforskning mener vi, at de mistænkte i adskillige måneder havde planlagt at dræbe offeret, siger han ifølge CNN.

    Efterforskere mener, at pigerne fik lokket veninden med ind i skovområdet som led i en leg morgenen efter, at de alle havde sovet sammen.

    – Da de var der, holdt den ene mistænkte offeret nede, mens den anden stak hende 19 gange i arme, ben og torso, siger han.

    Politichefen forventer, at pigerne bliver sigtet på lige fod med voksne.

    /ritzau/