Armstrong kæmper: Vil ikke tilbagebetale stort millionbeløb


    Den tidligere cykelstjerne Lance Armstrong må indstille sig på at skulle tilbagebetale et stort millionbeløb til forsikringsselskabet SCA Promotions.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Armstrong fik fredag af den texanske højesteret afvist en anmodning om at få eftergivet de mange penge.

    Efter at en rapport fra de amerikanske antidopingmyndigheder i 2012 afslørede Armstrongs massive brug af doping, har SCA Promotions forsøgt at få tilbagebetalt et beløb på 12 millioner dollar svarende til 66 millioner kroner.

    LÆS OGSÅ: Lance Armstrong indrømmer dopingmisbrug
    Pengene blev i sin tid udbetalt til Armstrong som bonus for texanerens mange Tour de France-sejre. Det blev til syv Tour-triumfer for den vanærede cykelhelt, der vandt det franske etapeløb fra 1999 og frem til 2005.

    SCA Promotions har for længst slæbt Armstrong samt Tailwind Sports for retten i et forsøg på at få pengene tilbage. Tailwind Sports er det selskab, der i sin tid drev cykelholdet US Postal.

    Armstrong skal efter planen afgive vidneforklaring under ed den 12. juni.

    /ritzau/AFP

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq