Mand er fundet druknet i Roskilde Havn


    En mand er lørdag morgen fundet druknet i havnen i Roskilde, oplyser politiet.

    Det var en forbipasserende, som tilfældigt opdagede ulykken.

    Ved kajkanten lå der en cykel, som politiet formoder tilhører den druknede.

    – Vi antager, at ulykken er sket sent i aftes eller om natten, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

    Politifolk er lørdag ude for at informere de pårørende.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq