Tidligt onsdag morgen blev en 53-årig kvinde truet på livet af en ung mand i Ishøj.
Den unge mand henvendte sig til hende og ville låne en lighter. Den 53-årige, som sad i sin aflåsede bil, gentog flere gange, at hun ikke havde nogen lighter.
Manden blev ved med at spørge hende. Pludselig blev han vred og tog to knive frem, som han truede hende med.
Den 53-årig kvinde slap dog af sted i sin bil og anmeldte episoden til politiet.
Senere på dagen kunne politiet anholde en 21-årig mand fra Ishøj.