Den spanske fodboldklub Villarreal har handlet hurtigt, efter at en tilhænger søndag aften blamerede klubben ved at kaste en banan efter Barcelona-spilleren Dani Alves.
Barcelona-backen afvæbnede situationen ved at samle bananen op og tage en ordentlig mundfuld inden et hjørnespark, men for Villarreal var morskaben i tilskuerens racistiske symbolhandling til at overse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtMandag meddeler klubben, at tilskueren aldrig mere kan sætte sine ben på hjemmebanen.
– Villarreal CF vil gerne gøre det klart, at klubben tager stærk afstand fra og fordømmer episoden under kampen mod FC Barcelona, hvor en tilhænger smed en genstand ind på banen på El Madrigal, skriver klubben.
– Klubben har allerede identificeret bagmanden og besluttet at inddrage hans sæsonkort. Han er permanent forment adgang til El Madrigal, lyder det.
Målet for banankastet, den brasilianske back Dani Alves, har kun hovedrysten til overs for episoden, som han har oplevet før.
– Jeg har været i Spanien i 11 år, og det har været det samme i 11 år. Man må le af disse tilbagestående mennesker. Vi kan ikke ændre det, så man må tage det som en joke og le af dem, siger Dani Alves.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq