Mystik i Oslo: Nordmænd opdager 12 meter dybt hul i vej


    Politi og brandvæsen rykkede tirsdag aften ud til en gade i Oslo, hvor beboere havde opdaget et mystisk stort hul, der er målt til at være 12 meter dybt.

    Geologer blev kaldt ud for at undersøge hullet, og den første vurdering lyder, at der formentlig ikke er tale om et klassisk synkehul, siger senioringeniør Bjørn Kalsnes fra Norges Geotekniske Institutt (NGI).

    – En betonkonstruktion er lagt ned i jorden over et stort åben hul. Det er denne, som højst sandsynlig gav efter og forårsagede det store hul. Dette er sandsynligvis et problem, som er opstået over tid, siger senioringeniøren til den norske avis VG.

    /ritzau/NTB

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq