Den danske cykelrytter Matti Breschel (Tinkoff-Saxo) kommer til at misse en af de helt store begivenheder i denne sæson.
Breschel bliver ikke klar til søndagens klassiker Paris-Roubaix. Et styrt søndag i Flandern Rundt koster ham deltagelsen.
– Jeg har en kæmpe blodansamling under musklen. Det kommer nok til at tage en uges tid eller to, så Paris-Roubaix er højst sandsynligt ude, siger han til DR Sporten.
– Der er stadig lang tid til Touren, og holdet ved jo godt, hvad jeg kan. Så resultater eller ej håber jeg stadig at komme med.
/ritzau/
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq