Tricktyv drænede ældre kvindes dankort for kr. 20.000,-


    Mandag middag kontaktede en 71-årig kvinde fra Vipperød politiet, fordi hun var blevet kontaktet af sin bank, som undrede sig over hævninger til et samlet beløb på 20.000 kr. fra hendes konto med hendes dankort, som viste sig at være blevet stjålet.

    Hun erindrede nu, at hun fredag d. 280314 havde været på indkøb i Aldi og Netto, Tølløse, og da hun kl. ca. 1330 kom hjem til sin bopæl i sin bil, blev hun i indkørslen kontaktet af en fremmed mand.

    Han spurgte om vej og fremviste samtidig et kort, inden han forlod stedet kort efter i en grå mindre bil ført af en anden person. Den 71-årige var i denne forbindelse blev bestjålet, hvorefter hendes dankort var blevet misbrugt under anvendelse af rette PIN-kode.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    Den fremmede mand beskrev hun som:
    Mand, anden etnisk oprindelse end dansk, ca. 20 år, ca. 170 cm høj, spinkel af bygning, sort kort hår, iført mørkt tøj og medbragte et kort. Han talte engelsk under samtalen med den 71-årige.

    Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til den fremmede mand.