Mand og kvinde i livsfare efter kæmpeulykke


    En 52-årig kvinde og en 20-årig mand er i livsfare efter en stor færdselsulykke ved Gedved nord for Horsens søndag aften.

    11 personer blev kørt på hospitalet efter ulykken, hvor i alt 29 biler var involveret, lyder det fra Sydøstjyllands Politi.

    De første biler stødte sammen i motorvejens nordgående spor klokken 22:10, og 10 minutter senere stødte endnu en gruppe biler sammen i det modsatte spor

    – Det er klassisk, når der først sker noget i det ene spor, så skal folk lige se, hvad der er sket derovre og glemmer så at holde øje med bilen foran, der også skal se, hvad der sker, siger vagtchef Jørn Lindhardt.

    Politiet mener, at tæt tåge var årsag til ulykken.

    /ritzau/

    Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq