Bødker laver nyt NHL-point forgæves


    Den danske ishockeyspiller Mikkel Bødker fortsætter sin rekordsæson i NHL, hvor han lørdag blev noteret for sit point nummer 44.

    Den 24-årige dansker var involveret, da Phoenix’ svensker Oliver Ekman-Larsson bragte hjemmeholdet foran 2-1. Alligevel tabte Phoenix med 2-4 til Boston, fordi gæsterne scorede tre gange i tredje periode.

    Det betyder, at Phoenix med 11 kampe tilbage af grundspillet stadig hænger lige udenfor slutspilspladserne.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq