Tricktyve ville købe 82-årigs hund


    Mandag etermiddag anmeldte en 82-årig kvinde fra Vinkelvej i Lyngby, at hun under hundeluftning var blevet kontaktet af to kvinder af udenlandsk herkomst, der havde sagt, at de ville købe hendes hund.

    Da hun nåede hjem, forsøgte de at komme med ind i lejligheden, men dette blev forhindret, da den 82-årige smækkede døren i foran dem.

    Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

    De forsvandt herefter, men beskrives som:

    A: kvinde, ikke etnisk dansker, 18-23 år, 160-165 cm, alm. af bygning, brun i huden, sort langt hår, bar mørkt tøj, talte dansk,

    og

    B: kvinde, ikke etnisk dansker, 18-23 år, 175-180 cm, alm. af bygning, brun i huden, sort langt hår, iført mørkt tøj og kraftigt lyst tørklæde om halsen, talte dansk.