En ældre mand er mandag formiddag fundet druknet i havnen i Lemvig.
Politiet fik meldingen om den livløse mand lidt før klokken 11, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Umiddelbart savner politiet en række oplysninger om ulykken.
For eksempel har man ingen viden om, hvordan eller hvornår den er sket, oplyser vagtchef Kjeld Nedergaard først på eftermiddagen.
Det var en borger, der opdagede liget i vandet.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq