Et såkaldt exitprogram hos PET har siden 2012 forsøgt at tale op mod 50 personer i de ekstremistiske miljøer fra vold og terror.
– Da vi startede exitprogrammet, tænkte vi først: Hvad skulle dog få dem til at tale med os? Men vi fandt hurtigt ud af, at det er der faktisk en del af dem, som gerne vil, siger Anja Dalgaard-Nielsen, chef for PET’s afdeling for forebyggende sikkerhed til Politiken.
I målgruppen for exitprogrammet er både radikaliserede unge, som endnu ikke har foretaget sig noget ulovligt, og flere islamister, som er idømt lange fængselsstraffe for at planlægge terrorangreb i Danmark.
Exitstrategien går ikke ud på at tilbyde ekstremisterne en ny identitet, sådan som man kender det fra bandeexitprogrammer.
PET forsøger ikke at ændre folks grundholdning eller tage konfrontatoriske samtaler.
– Formentlig vil det bare ofte bekræfte deres verdensbillede, siger hun.
Derfor forsøger PET i lige så høj grad at fokusere på andre faktorer, som har betydning. Det kan for eksempel handle om at overbevise en militant islamist om, at hans valg har konsekvenser for hans børn.
Det er svært at måle resultaterne af exitsamtalerne, men ifølge Anja Dalgaard-Nielsen er der ingen tvivl om, at indsatsen virker.
Hun fortæller, at der er terrordømte, som efter samtaler med PET har afvist at få besøg i fængslet af ekstremistiske venner, og at nogle få danske muslimer har droppet planer om at rejse til Syrien efter exitsamtaler.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
