Der var sæsonrekord på Nordjyske Arena søndag aften, hvor flere end 11.500 var mødt op for at se AaB’s topopgør mod FC Midtjylland.
Og euforien på lægterne ville ingen ende tage, da det stod klart, at AaB tog en vigtig 1-0-sejr og nu nærmer sig ligaens førsteplads.
Alligevel mener AaB-lejren ikke, at der lugter af guld i Aalborg. Nordjydernes cheftræner, Kent Nielsen, understreger, at det er en placering i top-fire, der er den officielle målsætning.
– I vil meget gerne snakke om guldkampen, men vi vil egentligt bare gerne være kedelige og tage én kamp ad gangen. I får mig ikke til at sige andet, end at vores mål er at komme til at spille europæisk fodbold, siger Kasper Risgård.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq