Solbakken driller: Brøndby er DM-favorit


    Efter 0-0 mod Sønderjyske prøvede FC København-træner Ståle Solbakken at snakke lidt uden om, da pressen spurgte til favoritten til mesterskabet.

    FC Midtjylland er nu syv point foran FC København med en kamp til gode. Midtjyderne spiller topkamp søndag mod AaB.

    Men Solbakken pegede ikke på et af de to jyske hold, da han blev spurgt til, hvem han anser som DM-favoritter

    – Brøndby, lød det kortfattede svar fra en smågrinende Ståle Solbakken.

    – Men med 0-0 taber vi da to point i mesterskabskampen. Jeg forventer en tæt kamp mellem AaB og FC Midtjylland, og det kan gå begge veje. Når AaB møder FC Midtjylland, vil jeg altid heppe på AaB, siger Ståle Solbakken, der som aktiv bar AaB-trøjen.

    /ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq