Racerkøreren Kevin Magnussen er stolt og glad efter at have sikret sig et stærkt udgangspunkt til søndagens grandprix i Melbourne.
Formel 1-debutanten starter i fjerdebedste position efter en imponerende kørsel på en regnvåd bane i Albert Park.
– Det føles virkelig godt. Jeg kan ikke rigtigt bede om meget mere, siger Kevin Magnussen, inden han fik et klap på skulderen af den tekniske direktør for McLaren, Eric Boullier.
Knægten fra Roskilde var 1,514 sekunder langsommere end Lewis Hamilton (Mercedes), der var hurtigst i lørdagens kvalifikation.
/ritzau/ Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq